“Den ansete bonde”, rytterbonden Jacob Olsen fra Skovhuse og lidt om hans slægt

Den 19/4 1955 blev overlærer Holger Munk fra Frederikssund Dr. Phil på sin afhandling om “Rytterbonden”. Udgangspunktet for denne afhandling er beskrivelsen af de fleste sider af tilværelsen, sådan som de måtte have set ud for de sydsjællandske rytterbønder i perioden 1718-1768.

I denne afhandling fremhæves gårdfæster Jacob Olsen (ca. 1684-1762) i Skovhuse i Øster Egesborg sogn, der bliver betegnet som den mest ansete bonde bonde på egnen på sin tid. Holger Munk skriver bl.a. om ham at “var sin tids førende bonde i det ganske Sydsjælland, idet han nød en anseelse, som vi i midten af 17tallene savner sidestykke til paa denne egn”. Desuden skriver Holger Munk: “Jacob Olsens slægt var stor og udbredt over flere byter paa ryttergodset. Han havde saaledes to brødre i Bakkebølle, tre i Skovhuse og een i Dyrlev samt en gift søster i Skuderup – naturligvis alle på ryttergårde.”
Holger Munk, der selv stammede fra mindst én af Jacobs brødre, skrev en uddybende artikel om Jacob Olsen og Inger Joensdatter i “Historisk Årbog for Præstø amt”, 1958.

Jacob Olsen blev trolovet iflg. kongeligt brev i Vordingborg d. 7. juli 1709 med Inger Joensdatter (ca. 1682-1763). Der var 3 børn i ægteskabet: Johannes, Børge og Kirsten.
Begge sønner lykkedes det at få hævet op over bondestanden og de blev begge – efter hinanden – regimentsskrivere i Vordingborg Rytterdistrikt, og datteren blev gift med 3 ligeledes ansete mænd.

Jacob Olsen og forskellig dele af hans efterslægt er beskrevet talrige steder på Internettet, da han har mange efterkommer blandt kendte og berømmelige folk.

Sønnen Johannes Jacobsen (1711-1761), regimentsskriver fra 1741 til sin død, var gift 3 gange og havde en hel del børn. En af hans sønner, Christian Frederik Jacobsen, blev sognepræst i Stiftsbjergby og Mørke og blandt dennes sønnesønner kan nævnes oberst Christian Frederik Gjernals (1859-1931) samt overretssagfører Børge Esaias Bernhoff Jacobsen (1862-1936) – se anetavle. Disse to brødres forældre var apoteker i Augustenborg Christian Frederik Jacobsen (1821-1902) og hustru Bolette Sophie Gjern (1823-1899), hvis oldefar, bager Peder Ditmar Stilling (1740-1817) også er tip-oldefar til forfatteren Henrik Pontoppidan (1857-1943).
En anden af Johannes Jacobsens sønner hed Mentz Jacobsen (1744-1789), og boede i Næstved. Blandt hans efterkommere findes den internationalt kendte amerikanske malerinde Dorothea Tanning (1910-2012).
Regimentsskriver Johannes Jacobsen havde også datteren Maria Cathrine Jacobsen (1750-1792), og hun var gift med Major Hans Diderich von Gøring (1744-1793). Dette par havde en datter, Johanne Ulrica Birgitte Christina Göring (1774-1829) der blev gift med ejer af Gyldenholm, senere af Kragerup, Jens Kraft Dinesen (1768-1827) og dermed blev oldemor til forfatteren Karen Blixen (f. Dinesen).
Blandt bemærkelsesværdige nuværende efterkommere er den fhv. danske cykelrytter Casper von Folsach. Hans tip-oldemor var faster til Karen Blixen.
Af andre efterkommere kan nævnes biskop over Ribe stift, Carl Viggo Gøtzsche (1833-1901), og sønnen, biskop over Viborg Stift Johannes Gøtzsche (1866-1937), teologiprofessor Johannes Christian Jacobsen (1862-1948), samt teaterkritikerne Svend Kragh Jacobsen (1909-1984), og Fritz Schyberg (1905-1950).

Jacob Olsens datter, Kirsten Jacobsdatter (ca. 1712-1795), var som nævnt gift 3 gange. Første gang 1729 med gårdmand i Øster Egesborg, Peder Ebbesen (ca. 1700-1737). Anden gang med gårdmand og ladefoged Jacob Engel (1708-1755). Tredje gang med gårdmand, ladefoged og skoleholder Ephraim Schumacher (ca. 1724-1780).
Hun havde børn i de 2 første ægteskaber. En datter fra 2. ægteskab, Inger Engel (1740-1810), var gift 2 gange. Først med ejer af Nygaards Mølle, Bendix Malling (ca. 1700-1773). Fra dette ægteskab stammer en udbredt Malling-slægt. Blandt efterkommerne er forfatterinden Agnes (Kathinka Malling) Henningsen, født Andersen, og hendes søn, arkitekten Poul (PH) Henningsen (1894-1967), skuespillerinden Emma Alice Thomsen, født Lange (1863-1910), broderen skuespiller Christian Ludvig Lange (1866-1913), samt niecen, skuespillerinden Dagby Lange gft med Robert Schyberg, mor til ovennævnte teaterkritiker Frederik Schyberg (1905-1950). I Inger Engels 2. ægteskab med Hans Petersen (ca. 1734-1802), havde hun datteren Kirsten Marie Petersen, der var gift med sognepræst, provst og konsistorialråd Wolf Frederik Engelbreth (1771-1862) og fra dette pars datter, Conradine, stammer en gren af slægten Rørdam, her i blandt biskop over Sjællands Stift, Thomas Skat Rørdam (1832-1909), den kendte forsvarsadvokat, højesteretsdommer og kommende Højesteretspræsident, Thomas Rørdam (født 1952) og musikeren Jan Rørdam. En datter, Severine, af Kirsten og Wolf Frederik Engelbreth blev gift med Justitsminister Andreas Lorenz Casse. Hun var en i sin tid en kendt kvindesagsforkæmper. En datter var forfatterinden Therese Brummer (1833-1896).
Inger Engels yngre søster, Else Engel, var gift med købmand i Vordingborg Lars Terpager Staal (1747-1818), hvis yngste søn, Jacob Staal (1782-1849) fra 1824 var ejer af Aunøgaard. En sønnesøn var overretssagfører Jacob Christen Emil Staal (1861-1927).

Efterkommerne fra Kirstens 1. ægteskab med Peder Ebbesen har ikke sat sig så markante spor. Den ældste af sønnerne, Ebbe Ebbesen, var først hører i Vordingborg, senere degn i Kastrup sogn, men ingen af hans børn kan spores efter hans død. Socialt hæver børnene fra 1. ægteskab sig ikke så højt som efterkommerne af hendes bror, Johannes, samt efterkommerne efter hendes døtre i ægteskabet med Jacob Engel. Dog måske med en enkel undtagelse. Hendes yngste søn, Jacob Ebbesen (1736-1778) var gårdmand i Bårse. Der nævnes kun sønnen Peder Ebbesen (født 1758) i skiftet efter Jacob Ebbesen og han tjente da forvalter Holm på Marienborg på Møn som skriver. Det har ikke endnu kunnet dokumenteres, men det er med stor sandsynlighed ham der i 1787 er fuldmægtig hos kammerråd, godsfunktionær samt landøkonomisk forfatter Torkel Baden (1734-1805) på Bådesgård i Græshave sogn. Peder Ebbesen blev 1792 gift med Torkel Badens datter, Else Jacobine Baden (1769-1833), og de boede 1801 i Dannemare. Peder blev forvalter af Bådesgård efter svigerfaderen og han døde 1831 i Græshave sogn. Med ægteskabet med Else havde Peder giftet sig godt. Hendes farbroder Jacob Baden (1735-1804) var skolemand, filolog og litteraturkritiker, og farfaderen Jacob Baden (1704-1738) var rektor for Vordingborg Lærde Skole og oldefaderen, Torkel Baden (1668-1732) var rektor for Holbæk skole. Sidstnævntes farmor, Anne Marie Hansdatter Riber var søster til ærkebiskop Hans Svane (1606-1668), hvis morfar var den kgl. historiograf Hans Svaning (ca. 1500-1584). Ovennævnte Agnes Henningsen og PH nedstammer i øvrigt også fra Hans Svaning.

Det kan også nævnes her, at Jacob Olsen havde en hel del søskende. Hans far Oluf Hansen (ca. 1639-1727), fæstebonde i Øster Egesborg, var gift (mindst) 2 gange, og fik børn til han var højt oppe i alderen. 2 af Jacob Olsens brødre, både en (formentlig) helbror og en halvbror findes blandt anerne til kunstmaleren Asger Jorn. Se her.

Ud over de ovennævnte kendte efterkommere af Jacob Olsens far, Oluf Hansen i Øster Egesborg, stammer også teater- og avistegner, samt forfatter Claus Seidel fra Oluf Hansen.

Den sociale opstigning er bestemt ikke unik for Jacob Olsen og hans slægt – det kendes fra en lang række af slægter. Godsejer-slægter som Neergaard og Dinesen har f.eks. deres oprindelse hos fæstebønder i 1600-tallet.
Fremhævelsen af Jacob Olsen skyldes mest at hans efterkommere bredte sig blandt både godsejerstanden, borgerstanden, bondestanden samt blandt kreative og intellektuelle i den akademiske verden. Dvs. et helt almindeligt gennemsnitligt udtryk for hvem danskerne er i dag.