Skamlinglingsbankens fader
For nogle få år siden, i 2020 under Coronakrisen, blev der afholdt en lille, indskrænket ceremoni ved Skamlingsbanken i nærheden af Christiansfeld (se her og her). Efter mere end 85 år ved indkørslen til Torning Mølle, blev mindestenen over en af initiativtagerne til erhvervelse af Skamlingsbanken, møller Hans Iver Staal (1796-1861), flyttet til en plads på det sted, som han – nok mere nogen anden – havde været med til at gøre til et symbol på danskheden i Sønderjylland.
Det er her i 2023 180 år siden at den første folkefest blev afholdt på Skamlingsbanken. Festen, som fandt sted d. 18/5 1843, var en højtideliggørelse i anledningen af 3-året for Christian 8.’s Sprogreskript af 14. maj 1840 for Slesvig/Sønderjylland, hvori det bestemtes at dansk skulle være regerings- og retssprog, hvor det var kirke- og skolesprog. En af drivkræfterne bag denne folkefest og bag erhvervelsen af Skamlingsbanken var mølleejer Hans Iver Staal. Han var egentlig fra Fredericia, men da han i 1830 kom til Tårning (Torning) Mølle ved Christiansfeld, blev han Sønderjyde og engagerede sig ivrigt i ”danskhedssagen”, som også talte navne som medlem af stænderforsamlingen i Slesvig, Peter Hiort Lorenzen, samt amtsforvalteren og politikeren, den bondefødte Laurids Skau, hvis tale ved folkefesten på Skamlingsbanken er gået over i historien. Ved et møde i Sommersted Kro i februar 1843 stod møller H. I. Staal frem ”og kom med den overraskende meddelelse, at han sammen med nogle andre patriotiske mænd fra hans egn havde besluttet, at man hvert år skulle højtideligholde den 14. maj som en folkefest i anledning af sprogreskriptets udstedelse. Og man havde åbnet mulighed for, at den første fest kunne afholdes inden 3 måneder i stedet for inden 3 år. Som passende forsamlingssted havde man udset Skamlingsbanken, og Staal havde allerede ved kontrakt sikret sig købet af 7 tdr. land på bankens højeste del. Han håbede, at forsamlingen ville bifalde og understøtte dette projekt.” Og det gjorde forsamlingen under jubel. Købesummen blev skaffet, en ”Skamlingsbanke-komite” blev nedsat og den 18/5 blev den første folkefest på Skamlingsbanken således afholdt.
Møller Staal og de kendte slægtninge
Hans Iver Staal har både Mads Pagh og Barbara Madsdatter samt slægten Staal (Nykøbing Falster-grenen) tilfælles med skuespilleren Klaus Pagh. Det fælles link til slægten Staal er i dette tilfælde H. I. Staals aner nr. 4 & 5, Hans Staal og Magdalene Dorothea Nielsdatter/Henrichsen, idet Klaus Pagh stammer fra Malene Sophie Staal (1755-1830), gift 1772 med renteskriver Søren Lytzen (1743-1776). Af andre efterkommere af Staal-slægten (Vordingborg-grenen) er forfatteren Agnes Henningsen (se Carl Langholz: Anetavler for berømte danskere) og sønnen Poul (PH) Henningsen, og forfatteren Ida Jessen, operasangeren Per Biørn, samt fotograf, hofdame og godsejer Ebba Busky-Neergaard, som også stammer fra denne gren af slægten Staal. Sidstnævnte stammer desuden også fra Nykøbing Falster-grenen af Staal-slægten.
Se i øvrigt note 3 og 4.
Artiklen og anetavlen har tidligere – i en lidt anden udgave – været publiceret i den nu lukkede Roskildeegnens Slægtsforskerforenings årsskrift i 2018.
Da det i disse dage er 180 år siden den første folkefest blev afholdt, synes det oplagt at benytte anledningen til at materialet også bliver publiceret her i SLÆGTSMAGASINET.
Anetavle
Proband
Hans Iver Staal, født d. 28/9 1796 i Fredericia (St. Michaelis). Død d. 4/4 1861 (begravet på Tyrstrup kirkegård). Han blev d. 2/5 1824 i Fredericia (St. Michaelis) gift med Jomfru Johanne Hansen, født 1807 i Fredericia (døbt d. 11/7 i St. Michaelis), datter af borger i Fredericia Stephan Hansen (før vielsen kusk hos familien de Hoffmann) og hustru Johanne Ahrensborg (der 1. gang var gift med brændevinsbrænder Jep Jensen Wilstrup). Hun var 1835 enke og boede hos familien Staal i Taarning. Johanne Staal boede som enke og ”partikulier” i Odense i Kronprinsensgade 10 sammen med en datter. H. I. Staal var først farver i Fredericia, derefter fra 1830 møller i Tårning mølle i Sønder Tyrstrup ved Christiansfeld. I 1850 findes familien på Endrupholm i Vester Nykirke sogn, Skast hrd., Ribe amt.
Forældre
2-3. Niels Staal, født 1751 i København (døbt d. 15/3 i Trinitatis). Han døde d. 28/3 1819 i Fredericia. Han var 1787 renteskriver i København. Senere blev han told- og konsumtionskasserer i Fredericia. Justitsråd. Han var 1. gang gift med Kirstine Schultz (note 5), født 1753 i København (døbt d. 3/8). Hun døde d. 25/10 1788 i København. Han blev 2. gang d. 7/5 1790 i Fredericia gift med Anna Maria Bruun, født 1766 i Fredericia (døbt d. 5/5). Familien Staal beboede ejendommen nr. 34 i Prinsessegade. Anna Maria Bruun døde d. 27/3 1843 i Fredericia.
Bedsteforældre
4-5. Hans Staal, født 1716 i København (døbt d. 20/8). Død d. 5/2 1765 i København. Farver i København (nævnt fra 1742). Han blev d. 15/2 1745 i København (Skt. Nikolaj ?) med Magdalene Dorothea Nielsdatter/Henrichsen, født ca. 1722 i København. Hun døde d. 13/11 1804. Familien boede i Frederiksborggade. (note 6)
6-7. Johannes Ivar Bruun, født d. 17/9 1743 i Fredericia (døbt d. 21/9). Død d. 10/9 1804 i Fredericia (begravet d. 19/9). Han blev 1. gang d. 5/7 1765 i Fredericia gift med Maren Madsdatter Pagh, født d. 10/11 1742 i Fredericia. Død d. 18/11 1784 i Fredericia. Købmand, borgmester og justitsråd i Fredericia. Johannes Ivar Bruun blev 2. gang d. 19/7 1797 i Fredericia gift med Christiane Therkeline Hansen, født d. 13/2 1763 11 i Ribe. Død d. 31/10 1842 i Fredericia (datter af rektor, magister Hans Hansen i Fredericia), enke efter brændevinsbrænder Niels Mikkelsen Pagh (1758-1796).
Oldeforældre
8-9. Peder Hansen Staal, født ca. 1695 i Nykøbing Falster. Død d. 28/3 1739 i København. Han gav d. 23/6 1716 afkald på arv efter forældrene og var farver i København d. 23/9 1726. Han var gift med Margrethe (?Eilersdatter). Farver i København.
10-11. Niels Henrichsen Brøgger, brygger i St. Kongensgade i København. Han var gift med Anne Larsdatter. Parret er faddere ved hans (?søster/datter) Hedevig Cathrine Henrichsens (gift 1. gang med brygger Peter Lohman, gift 2. gang med brygger Søren Christensen Lange) datter, Margrethe’s dåb i Vor Frue i 1754. Som faddere i nævnes også murermester Søren Henrichsen i Adelgade og brygger Johan Christian Henrichsen i Nørregade, der måske også er brødre/sønner til Niels.
12-13. Bertel Johansen Bruun, født d. 12/6 1708 i Fredericia. Død d. 9/8 1761 i Fredericia. Han var 1. gang d. 11/11 1738 i Fredericia blevet gift med (sin kusine), enken efter købmand Peter Poulsen, Gye Marie Madsdatter Bruun (1694-1739 – datter af Mads Iversen Bruun og Inger Bøgvad). Han blev 2. gang d. 14/8 1742 i Herslev gift med Kirsten Gudme, født d. 25/1 1719 i Herslev præstegård. Død d. 13/11 1767 i Fredericia.
14-15. Mads Nielsen Pagh, født 1707 i Fredericia. Han døde 1757. Han var stadskaptajn, købmand og konsumtionsforpagter. Han var gift med Anne Christine Pedersdatter, født 1719. Død 1768.
Tip-oldeforældre
16-17. Hans Pedersen Staal, født omkring 1670. Død i august 1710 i Göteborg efter at være blevet fanget og opbragt med skib og gods (skifte d. 29/6 1713). Borgerskab 7/7 1693 i Nykøbing Falster som købmand. Han var gift med Froe Pedersdatter, født omkring 1663. Død i København hos svigersønnen, skriverkarl Jens Riber (begravet 7/10 1740 Vor Frue kirkegård). Hun var gift 1. gang med skipper i Nykøbing Peder Lauridsen (skifte d. 20/5 1692).
18-23. Kendes ikke
24-25. Johannes Iversen Bruun, født d. 15/7 1671 i Fredericia. Død sst. 1731 (begravet d. 21/4). Købmand, overformynder og fra 1727 tillige rådmand. Han var gift med Anne Kirstine Jensdatter, født i september 1669. Død i juli 1760 i Fredericia (begravet d. 1/8).
26-27. Niels Pedersen Gudme, født ca. 1682. Død d. 9/2 1734 i Herslev sogn, Ribe amt. Student fra Odense 1701. Sognepræst i Herslev og Viuf d. 6/2 1711. Han blev (ca. 1711) gift med Kirsten Andersdatter Bruun, født ca. 1693. Død d. 15/11 1776. Hun var enke efter Niels Gudmes forgænger, sognepræst Herman Spleth (1782-1711). 28-29. Niels Madsen Pagh, død 1721. Han var giftmedAnna Scholastica Mikkelsdatter Samsøe, født 1684. Hun døde i 1736. Hun var 2. gang 1721 gift med postmester, borgmester i Fredericia og kommerceråd Frederik Hansen Amager. 30-31. Kendes ikke.
Tip-2 oldeforældre
32-33. Peder Lauridsen Staal, født omk 1636. Udnævnt 1671 i Vordingborg som rådmand. Han var købmand i Vordingborg. Død ca. 1682 (begravet d. 20/7 1682 på Vordingborg kirkegård). Han blev før d. 20/10 1664 gift med Sinne Hansdatter Strud, født før 1648.
34-35. Peder Mortensen. Han var gift med Maren Nielsdatter, der døde ca. 1710 (skifte d. 20/5) Hun var 1. gang gift med Anders. Hun blev 3. gang gift med Jens Nielsen Gødstrup, død ca. 1704 (skifte d. 9/9).
36-47. Kendes ikke.
48-49. Iver Hansen (Tjufkjær). Borger og handelsmand i Fredericia. Nævnt som tingmand fra 1662. I 1666 konstitueret som byfoged og overformynder 1681. Han døde 1684 (begravet d. 10/8). Han blev d. 6/6 1657 i Kolding gift med Gye Hansdatter Bruun, der døde 2/8 1707 i Fredericia.
50-51. Jens Christensen, død ca. 1709 (skifte d. 11/4). Købmand i Fredericia. Han var gift med Annicke Mortensdatter.
52-53. Kendes ikke.
54-55. Anders Iversen Bruun, død 1709. Fra d. 24/1 1688 sognepræst i Herslev-Viuf. Student 1681 fra Fredericia. Han blev d. 12/6 1688 i Fredericia gift med Maren Sørensdatter Borch (skifte d. 2/12 1722).
56-57. Mads Nielsen Pagh, født omkring 1630. Han døde 1685. Han var gift med Barbara Madsdatter. Avlsmand og vognmand i Fredericia.
58-59. Mikkel Rasmussen Samsøe, der døde 1682 i Fredericia. Han var gift med Mette Rasmusdatter, født ca. 1660. Død i Fredericia 1727 (begravet d. 20/12). Hun var 2. gang gift med Daniel Kellinghusen (ca. 1660-1704).
60-63. Kendes ikke.
Tip-3 oldeforældre
64-65. Laurids Lauridsen Staal, født omkring 1570, formentlig i Vordingborg. Borgerskab før maj 1619 i Vordingborg, måske som købmand. Nævnt som vurderingsmand og tingsvidne, død primo 1641 i Vordingborg kort efter 3. hustru (skifte d. /2 1641). Gift 1. gang før 22/6 1620 i Vordingborg(?) med Kordele Christophersdatter, (datter af Christopher NN og Margrethe). Nævnt i juni 1620 i moderens skifte som gift med Staal, død 1620-28 i Vordingborg. Laurids Staal blev 2. gang gift før d. 22/11 1628 med Maria Baltzersdatter, død omkring 1635 i Vordingborg (skifte d. 9/4 1635. Laurids Staal blev 3. gang efter d. 9/4 1635 gift med Maren Pedersdatter, nævnt i søsteren Eguildes skifte i december 1638 som gift med Staal. Død 1640/41 i Vordingborg kort før manden (skifte d. 11/1 1641).
66-67. Hans Strud, død ca. 1664. Han var gift med Anne.
68-107. Kendes ikke.
108-109. Identiske med ane nr. 48 og 49. Iver Hansen (Tjufkjær). Borger og handelsmand i Fredericia. Gift med Gye Hansdatter Bruun.
110-111. Søren Christensen Borris el. Hviid (Hvide, Albin) fra Borris-Faster, Født 1618. Student fra Ribe 1638; Gift med Maren Jonsdtr. Brøndum, vistnok af Brøndum. Nævnt i Varde d. 12/9 1643. Sognepræst i Bork, Ringkøbing amt omkring 17/9 1647. (Wiberg)
112-127. Kendes ikke.
Tip-4 oldeforældre
128-129. Laurids Staal/Staale, født omkring 1540-1550, død 1583-96 i Vordingborg. Gift før d. 9 december 1583 (vel omkring 1570) med Sidse, der vist var gift 2. gang med Wolsing, født omkring 1550. Død primo 1610 (skifte d. 9/5 1610). Borger i Vordingborg.
130-219. Kendes ikke.
220-221. Christen Jensen Hviid, født 1579 (søn af sognepræst Jens Christensen Hviid). Han døde d. 30/9 1652. Student i København 1602. Gift med Anne Jensdatter, som overlevede ham. Rtr. og kapellan i Holstebro d. 8/4 1607. Personlig kapellan i Borris og Faster omkring d. 7/4 1613. Sognepræst sst. før 1619.
222-223. ? John Madsen, der døde ca. 1658. Student fra Ribe 1617. Sognepræst i Brøndum-Nebel 1624. Gift med NN, der døde før 1655.
224-255. Kendes ikke.
NOTER:
(Note 1) Da den 14/5 1843 faldt på en søndag, og man derved kunne komme i konflikt med den gældende helligdags-anordning, blev festen afholdt den 18/5.
(Note 2) Ovennævnte Christen Jensen Hviids aner kan ifølge Wibergs præstehistorie følges yderligere to generationer tilbage til sognepræst Jens Christensen Hviid (ca. 1533-1613) og dennes far, sognepræst Christen Hviid (nævnt 1533, 1555 og 1575) i Felding og Assing ”der skulle være af Ærkebiskop Absalons Slægt”.
(Note 3) Vordingborg-grenen stammer fra Peder Pedersen Staal (kaldet Peder Lauritzen Staal, død d. 29/1 1731), der var bror til H. I. Staals ane nr. 16, Hans Pedersen Staal. Han var købmand i Vordingborg, men mistede ved byens brand i 1729 8 pakhuse fulde med varer og var ved sin død insolvent. Af hans børn kan nævnes Hans Staal (1712-ca. 1763), købmand i Vordingborg og gift med en præstedatter fra Mern, Marie Vibeke Terpager (1728-1791), med hvem han bl.a. havde sønnen Lars Terpager Staal (1747-1818), og døtrene Petra Sophie Staal (1752- 1830) og Susanne Staal (1755-1817), gift med brødrene, hhv. forpagter på Juellinge Sigvart Thomas Neergaard (1748-1804) og forpagter på Høvdingsgård Peter Neergaard (1753-1817). Desuden havde Peder og Johanne sønnen Johan Peter Staal (1723-1800), der var sognepræst i Baarse (gift med Christiane Sofie Kellermann), samt sønnen Peder Pedersen Staal, købmand i Stubbekøbing, senere i Vordingborg.
(Note 4) Klaus Pagh stammer via kvindeled fra proprietær Knud Jensen Pagh (født 1763 i Striib og død 1840 i Jelling (KP’s ane nr. 36). Han var søn af Jens Knudsen Pagh (født 1732 i Striib), der igen var søn Knud Jensen Pagh (født 1705 i Fredericia), søn af Jens Madsen Pagh (1660- 1709) der var søn af nævnte Mads Nielsen Pagh og Barbara Madsdatter.
(Note 5) Kirstine Schultz var datter af Andreas Børgesen Schultz og Ingeborg Hansdatter, og hun var søster til brygger i Voldgade i København, Jens Schultz (født 1751 og død d. 3/3 1818), der 1783 blev gift med Niels Staal’s søster, Anne Margrethe Staal (1752-1832). Anne Margrethe Staal blev i øvrigt gift 2. gang d. 5/4 1819 i København (Vor Frue sogn) med urtekræmmer Jens Christopher Friborg, født d. 12/5 1747 i Lyderslev, hvis søn af 1. ægteskab med Margrethe Sophie Horn, Eggert Christian Friborg 1823 blev gift med Michaeline Johanne Lorentze Staal (1798-1875), datter af farver Peder Staal (født 1748), bror til Niels Staal og Anne Margrethe Staal.
(Note 6) Hans Staal havde muligvis en søster Barbara (Hillertz) Staal, der 1745 i Trinitatis sogn i København blev gift med amtskirurg Casper Gottlob Schmidt (ca. 1719-1792). I hvert fald er Casper Gottlob ofte fadder for farver-familiens børn og Hans og Magdalene Dorothea havde også selv en datter ved navn Barbara. Der må også være en nær slægtsforbindelse med boghandlerfamilien Pelt. Frederik Christian Pelt (1723-1798), kgl. universitetsboghandler, og hans søster Barbara Pelt (født 1718) – begge født i Skt. Petri sogn som børn af Christian Ludvig Pelt og Edele Sophie – optræder også ofte som fadder hos familien Staal. Men da både ægteparret Schmidt og familien Pelt også optræder som fadder hos medlemmer af Magdalene Dorotheas ”Henrichsen-familie”, bl.a. hos hendes mulige søster Hedevig Cathrine Henrichsen (gift 1. gang med Peter Lohmann og 2. gang med brygger i Nørregade Søren Christensen Lange) og hos den formodede bror, brygger i Nørregade Johan Christian Henrichsen, kan forbindelsen også være en anden. En Søren Henrichsen, murermester i Adelgade, der også jævnligt er fadder, er måske også en bror eller farbror til Magdalene Dorothea. Slægtsforbindelsen med familien Pelt kan muligvis også være via ane nr. 9, Margrethe (Eilertsdatter).
LITTERATUR:
1) Vejle Amts Årbog, 1990. Sven Avnby: ”-han gav os Skamlingsbanken”.-
2) Vejle Amts Årbog, 1951. Jørgen Swane: ”De Fredericia Bruun’er”.
3) Carl Langholz: Anetavler for berømte danskere (Agnes Henningsen)
4) Aksel Hammer Hansen: Slægters gang – Theilgaardslægten II
5) Personalhistorisk Tidsskrift, 1998:1. Anna Marie Lebech-Sørensen ”Mette Scholastica Kellinghusen – hendes liv, aner og efterslægt”.
6) Wibergs præstehistorie (findes på internettet)
7) Dansk Biografisk Leksikon, Gyldendal (findes på internettet)