Anetavle for tegneserieskaberen Torben Osted

Tegneserieskaberen Torben Osted har stået bag flere forskellige tegneseriestriber. Blandt hans forskellige avis- og bladstriber kendes f.eks. “Fodring forbudt” og “Skæve vinkler”.

Størstedelen af Torben Osteds aner har været helt “almindelige” bønder og fiskere – flest fra Midt- og Sydsjælland. En enkelt anelinje har dog haft sit liv og virke blandt bybefolkningen. Torben Osteds mormors Krause-slægt levede i København, og den indgifte Grundtvig-slægt stammer fra Nykøbing Sjælland. Netop gennem slægtslinjen fra Nykøbing Sjælland har Torben Osted anefællesskab med en lang række andre kendte danskere:
Minister K. K. Steincke, skuespiller Julie Steincke, forfatter Hans Hartvig Seedorff, TV-vært og forfatter Ole Michelsen, kunstmaler Børge Bokkenheuser (1910-1982), drengebogsforfatter Holger Buchhave, forfatter og journalist Christian Kirchhoff-Larsen, Professor Kela Kvam, skuespillerinde Hulda Didrichsen (1879-1961), historikeren H. V. Clausen (1861-1937), sognepræst og topografisk forfatter Jens Henrik Larsen (1773-1852), krimiforfatter Georg Ursin (1934-2013), politiker Pernille Skipper, samt advokat Terkel Lund-Nielsen og isenkræmmer og konsul Mogens Aasted.
Fra hans Krause/Grundtvig tip-2 oldeforældre har Torben Osted anefællesskab med solodanser Mette Hønningen (f. 1944).

Rettelser og tilføjelser modtages gerne.

Anetavle for tegneserieskaberen Torben Osted

Proband
Torben Osted, født d. 18/6 1945 i Torkilstrup, Kirke Såby sogn (døbt d. 19/8). Han læste oprindeligt fysik og matematik på Universitetet, men et aftenskolekursus engang i 1970’erne ændrede efterhånden planerne. Han begyndte herefter at interessere sig for tegneserier.
Læs desuden omtalen af Torben Osted i “Carlsens Store Tegneserieleksikon” af Anders Hjort-Jørgensen.

Forældre
2-3. Frands Valdemar Pedersen Osted, født 10/1 1897 i Osted sogn (døbt d. 15/4). Død 1993. Navneforandring fra Pedersen til Osted. Møbelhandler. Han blev d. 11/4 1919 i Rye kirke gift med Ester Henriette Pedersen, født d. 6/6 1901 i Ejby, Rye sogn (døbt d. 7/7). Død 1983. Familien boede 1922 og i hvert fald til 1931 i Egede sogn, Præstø amt, men i 1934 boede de i Høje Tåstrup. I 1940 boede familien i Kirke Hvalsø by, Hvalsø sogn, men i 1945 boede de i Torkilstrup, Kr. Såby sogn.
https://www.myheritage.dk/site-family-tree-154795992/andersen-bornholm

Bedsteforældre
4-5. Jens Pedersen, født d. 15/11 1860 i Allerslev sogn (hj.døbt d. 29/11 – i kirke d. 24/2 1861). Død d. 31/10 1945 i Roskilde Domsogn (begravet d. 5/11 i Osted). Ved sin død var han bosat i Roskilde. Købmand i Osted. Han blev d. 8/6 1896 i Osted kirke gift med Christiane Hansen, født d. 1/3 1858 i Kongsted sogn (døbt d. 28/4). Hun døde d. 10/3 1936 i Viby Stationsby (begravet d. 16/3 i Osted). Ved hendes død var de bosat i Viby Stationsby.

6-7. Hans Christian Pedersen, født d. 8/4 1873 i Rye sogn. Død d. 12/9 1943 i Torkilstrup, Kr. Såby sogn (begravet d. 17/9 i Kr. Hyllinge). Han blev d. 21/9 1897 i Rye kirke gift med Gertha Caroline Wilhelmine Krause, født d. 21/10 1876 i København, Skt. Johannes sogn. Hun døde d. 26/9 1947 på Frederikssund Sygehus (begravet d. 2/10 i Kr. Hyllinge). Hun kom som pige i pleje i Gammel Rye, hvor hun kan findes i FT-1890. Familien flyttede 1900 fra Roskilde til Ejby. De boede 1921 i Rye, hvor han var gårdejer, men 1930 i Kr. Hyllinge, hvor han var møbelhandler.

Oldeforældre
8-9. Peder Hansen, født d. 11/6 1825 i Roskilde, Skt. Jørgensbjerg sogn (døbt d. 14/8). Død d. 29/11 1890 i Allerslev (begravet d. 4/12, 65 år). Husmand og daglejer i Allerslev. Han blev d. 5/11 1852 i Sankt Jørgensbjerg kirke gift med Anne Sophie Jensdatter, født d. 15/4 1821 i Gevninge sogn (hj.døbt samme dag – i kirke d. 31/5). Konfirmeret d. 1. søndag efter påske 1836 i Herslev sogn. Hun var 1845 og 1850 tjenestepige hos købmand Peder Lindhard i Ahlgade i Roskilde. Hun rejste 1852 fra Roskilde Domsogn til Tokkerup.

10-11. Jonas Hansen, født d. 15/12 1834 i Faxe sogn (døbt d. 8/2 1835). Død d. 2/6 1914 i Kongsted (begravet d. 7/6). Han var tjenestekarl i Hyllested da han blev udlagt som barnefader af tjenestepige Johanne Marie Poulsen i Kongsted, født d. 11/5 1838 i Kongsted sogn (døbt d. 2/9). Død d. 5/3 1889 i Kongsted. De blev gift d. 28/4 1858 i Kongsted kirke. Indsidder og daglejer i Hyllede by i Kongsted sogn.
Han blev senere murer og stenhugger i Kongsted. Han blev 2. gang 1890 gift med Mette Marie Madsdatter, født d. 10/3 1836 i Jylland.

12-13. Andreas Mogensen Pedersen, født d. 20/8 1830 i Ejby, Rye sogn (døbt d. 22/10). Han døde d. 24/9 1881 i Ejby (begravet d. 30/9), Gårdmand i Ejby, Rye sogn. Han blev d. 19/6 1863 i Ejby kirke gift med Ane Jeppesdatter, født d. 18/2 1838 i Rye sogn (hj.døbt s.d. – i kirke d. 13/4). Død d. 16/7 1909.

14-15. Carl Vilhelm Krause, født d. 16/3 1853 i København (døbt d. 26/6 i Trinitatis kirke). Han døde d. 18/6 1884 på Frederiks Hospital i København (begravet d. 22/6). Skræddersvend i København. Han blev gift med Gertha Kirstine Sørensen, født d. 9/1 1847 i Havrevænget, Kappel sogn på Lolland (døbt d. 8/5 i kirken). Hun døde d. 15/11 1881 i København (begravet d. 20/11 i Skt. Johannes sogn).
Familien boede 1880 i Ravnsborg Tværgade i København, men ved Carl Vilhelms død boede de på Gl. Kongevej 31.

Tip-oldeforældre
16-17. Hans Jørgen Isachsen, født ca. 1793 i Sankt Jørgensbjerg sogn. Fisker og jagtfører i Sankt Jørgensbjerg. Han blev gift med Birthe Marie Steffensen, født ca. 1800 i Sankt Jørgensbjerg sogn. Død d. 15/8 1847.

18-19. Jens Andersen. Han er måske den Jens Andersen, fattiglem i Gevninge, der dør d. 17/5 1838 i Gevninge (begravet d. 20/5, 65 år). Indsidder i Gevninge. Han blev d. 12/3 1808 i Allerslev kirke gift med Ane Cathrine Nielsdatter/Jensdatter, født omkring 1789. Hun er måske død d. 11/4 1839 som faftiglem i Gevninge (begravet d. 20/4 – 60 år). Hun boede 1834 i Gevninge (41 år og kaldet Jensdatter?), var gift inderste og ernærede sig med håndarbejde. Manden nævnes ikke.

20-21. Hans Jonasen, født d. 27/8 1796 i Faxe sogn (døbt d. 19. søndag post trinitatis). Død d. 11/10 1840 i Fuglfang, Faxe sogn (begravet d. 14/10). Tømmermand og møllebygger i Fuglfang i Faxe sogn. Han blev gift med Birthe Hansdatter, født d. 15/3 1795 i Faxe sogn (døbt 2. påskedag). I 1801 står hun som “et vajsenbarn fra Vemmetofte Kloster”.

22-23. Poul Hans Simonsen, født ca. 1813 i København. Død d. 8/7 1873 i Kongsted (begravet d. 14/7, 59 år). Tømmermand og snedker, indsidder i Kongsted by og sogn. Han blev d. 3/2 1838 gift med Ane Sophie Johansdatter, født d. 30/10 1819 i Kongsted sogn (hj.døbt d. 2/1 1820 – fremstillet i kirke d. 13/2). Død d. 16/9 1903 på Kongsted fattiggård (begravet d. 23/9 i Kongsted).
https://www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?itemId=278428191-1-500013&action=showRecord

24-25. Peder Andreasen, født ca. 1795 i Rye sogn. Han blev gift med Karen Marie Jensdatter, født d. 3/9 1801 i Kr. Sonnerup sogn (døbt d. 20. søndag post. trinit.). Peder var gårdmand i Ejby, Rye sogn.

26-27. Jeppe Andersen, født ca. 1779 i Rye sogn. Gårdmand i Ejby, Rye sogn. Han døde før 1860. Han blev gift med Ane Margrethe Jensdatter, født ca. 1797 i Vellerup sogn, Frederiksborg amt.

28-29. Heinrich Wilhelm Krause, født d. 4/10 1823 i København (døbt d. 24/9 i Hellingåndens kirke). Murersvend i København. Familien boede i Sankt Annæ kvarter. I 1853 (og 1860) boede familien i Klerkegade 426. Han blev d. 10/8 1851 i Garnisons kirke gift med Caroline Henriette Krøyer/Kryger, af Kongensgade 264-65, født d. 23/7 1823 i København (døbt d. 23/7 i Trinitatis kirke). Konfirmeret d. 1/10 1837 i Trinitatis.

30-31. Peder Julius Sørensen, født d. 17/10 1810 i Tillitse sogn (døbt d. 22/10). Han døde d. 12/8 1885 i Næsby, Vestenskov sogn (begravet d. 17/8, 74 år). Familien boede 1844 i Havrevænget i Kappel sogn. Herefter gårdfæster, snedker og skovfoged i Vestenskov sogn, senere husmand. Han var snedker af Næsby da han d. 4/3 1843 i Vestenskov kirke blev gift med pigen Johanne Margrethe Larsdatter af Kærby, født d. 14/12 1818 i Søllested sogn (døbt d. 29/11 i Gurreby kirke). De boede 1850 i Næsby, Vestenskov sogn.

Tip-2 oldeforældre
32-33. Isach Mathiesen, født ca. 1767 i Sankt Jørgensbjerg sogn (søn af fisker Mathias Jonassen og hustru Maren Isaachsdatter). Fisker og sølimit. Han blev gift med Birthe Hansdatter, født ca. 1767.

34-35. Stephan Larsen, født ca. 1748. Arbejdsmand i Sankt Jørgensbjerg sogn. Han døde før 1801. Han blev 2. gang gift d. 1/10 1783 i Sankt Jørgensbjerg kirke med Karen Christiansdatter, født (d. 22/8). 1762 (datter af Christian Wendelboe og hustru Birthe Mogensdatter). Hun døde 1838. Hun blev 2. gang 1797 gift med avlsmand Peder Nielsen, født ca. 1762.

36-37. Kendes ikke.

38-39. Kendes ikke.

40-41. Jonas Christensen, født ca. 1766/68. Husmand med jord i Elmue, Faxe sogn. Han blev gift med Anne Hansdatter, født ca. 1763. Jonas Christensen var 1787 rytter og i tjeneste hos gårdmand Ole Pedersen i Strandhoved, Faxe sogn.

42-43. Hans Andreasen, født ca. 1752/55. Husmand i Faxe by og sogn. Han var 1801 krøbling og fik almisse. Han blev gift med Maren Jørgensdatter, født ca. 1768. Hans Andreasen var 1787 tjenestekarl i Stubberup, Faxe sogn og national soldat. Maren tjente også i Stubberup i 1787 hos gårdmand Frands Pedersen.

44-45. Michael Simonsen, født ca. 1780. Død d. 7/6 1837 i Sørup, Vetterslev sogn. Gartner på Sørup Herregård, Vetterslev sogn. Han blev 1812 i Trinitatis kirke gift med Thora Christine Poulsen, født ca. 1783. Død 1850.

46-47. Johan Christensen, født d. 21/9 1777 i Svenderup by, Kongsted sogn (søn af gårdmand Christen Hansen og hustru Ane Cathrine Johansdatter). Død d. 8/9 1831. Han var 1801 indsidder og smed, senere husmand i Kongsted by og sogn. Han blev 16/12 1798 gift med Maren Jensdatter, født ca. 1775 (d. 19/3 1776 i Nielstrup) i Ulsøe sogn (datter af Jens Madsen og Karen Olesdatter). Død d. 20/7 1857 i Kongsted.
https://www.myheritage.dk/site-family-tree-154795992/andersen-bornholm

48-49. Andreas Mogensen, født ca. 1754. Gårdmand i Ejby, Rye sogn. Han blev 1. gang gift med Dorthe Pedersdatter, født ca. 1763. Han blev 2. gang gift med Ane Margrethe Pedersdatter, født ca. 1761.

50-51. Jens Henrichsen, født ca. 1750. Husmand og hugger i Sonnerup by, Kirke Sonnerup sogn. Han blev 2. gang gift med Ane Jensdatter, født ca. 1761. Han var 1787 ugift tjenestekarl i Torkilstrup, Kr. Såby sogn.

52-53. Anders Sørensen, født ca. 1750. Gårdmand i Ejby, Rye sogn. Han blev gift med Karen Jeppesdatter, født ca. 1755.

54-55. Jens Sørensen, født ca. 1748 (søn af Søren NN og Karen Pedersdatter). Gårdmand i Vellerup by og sogn. Han blev 2. gang gift med Ane Kathrine Nielsdatter, født ca. 1752.

56-57. Philip Wilhelm Krause, født ca. 1785. Død d. 22/9 1826 i København (begravet d. 28/9 i Helligånds sogn, 41 år). Silkevatsfabrikant i København. Han blev d. 26/12 1815 i Garnison kirke gift med Johanne (døbt Hanne) Dorthea Magdalene Grundtvig, født d. 11/2 1796 i København (døbt d.28/2 i Vor Frue sogn). Hun døde d. 26/12 1843 i København (begravet d. 30/12, 47 år i Helligånds sogn). Ved Philip Wilhelms død boede de i Christen Barnekowsstræde 211. Hun boede 1840 som enke i Antoniestræde 241 og drev fortsat vatfabrikation. Johanne Dorthea blev 2. gang gift med arbejdsmand Carl Gotthelf Franz Schultz. De boede i Antoniestræde 241. Hun blev 3. gang gift med skomagermester Hans Christian Andersen, født ca. 1795.
Dette par er også aner til soledanser Mette Hønningen.

58-59. Peter Christopher (Bech) Krøyer/Kryger/Krögh, født ca. 1790 i “Sundby i Jylland”. Død d. 6/8 1847 (fundet død på Frederiksberg Mark – begravet d. 11/8). Skomagermester i København. Han blev d. 17/3 trolovet og d. 23/4 1813 i Sæby, Hjørring amt gift med Gertrud Margrethe Stange, født ca. 1790 – formentlig på Bornholm.

60-61. Thomas Sørensen, født ca. 1768 i Roelykke, Købelev sogn (søn af fæstegårdmand Søren Thomesen og hustru Karen Nielsdatter). Han døde d. 17/9 1821 på Gottesgabe i Kappel sogn. Han var 1793 og endnu i 1796 forpagter på Marienberg i Købelev sogn. I 1801 var han forpagter på Sæbyholm i Halsted sogn. I 1810 var han forpagter på Rudbjerggård i Tillitse sogn. Herefter synes Thomas at have været ejer af Christinefeldt i Græshave sogn. Han købte 1819 hovedgården Gottesgabe i Kappel sogn. Han var endvidere krigsråd. Han blev d. 8/11 trolovet og d. 20/12 1793 i Sandby kirke gift med pige af Vejlø, Gertrud Kirstine Pedersdatter, født ca. 1772/75 på Vejlø i Sandby sogn (datter af gårdmand og ejer af Vejlø Peder Christensen og hustru Anne Hansdatter). Hun døde d. 1/6 1832 i Kappel (begravet d. 8/6). Getrud var fra Thomas’ død i 1821 til 1826 ejer af Gottesgabe.
http://www.janvr.dk/hovedsider/slaegtsforskning.htm
https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,176253.0.html

62-63. Lars Nielsen, født ca. 1789/93. Død d. 4/12 1833 (begravet d. 11/12, 42 år). Husmand i Højreby, Søllested sogn. Han blev gift med Karen Sophie Jørgensdatter, født ca. 1788. Hun blev 2. gang gift med husmand og daglejer i Højreby, Christen Jensen.

3 x tip-oldeforældre
114-115. Hans Christian Clausen Grundtvig, født d. 11/9 1758 i Nykøbing Sjælland (døbt d. 17/9). Død i juni 1803 i København (begravet d. 21/6, 45 år). Han nævnes i skiftet efter moderen 1782 som skomagersvend i København. Han var 1801 skomagermester i Klædebo kvarter. Han blev gift med Cathrine Elisabeth Ryes, født ca. 1765.

4 x tip-oldeforældre
228-229. Claus Mortensen Sack/Sach (Grundtvig), født 1728 i Nykøbing Sjælland (døbt d. 25/3). Han døde 1798, vistnok d. 11/5. Skifte af 2/6. Snedker i Nykøbing Sjælland. Han blev d. 15/9 1752 i Nykøbing Sjælland gift med Kirsten Larsdatter, født 1728 i Nykøbing Sjælland (døbt d. 25/2). Hun døde 1782 (skifte d. 9/11). Morten Mortensen gift 2. gang med Karen Olsdatter, død 1794.

230-231. Lauritz Thommesen, døbt d. 19/3 1702 i Nykøbing Sjælland. Han var avlsmand sst. og han blev d. 11/5 1727 i Egebjerg gift med Anne Olsdatter/Olufsdatter, født ca. 1688/1695 enten i Braade, Egebjerg sogn eller i Nykøbing Sj. Hun døde d. 1/2 1758 i (sin alders 69 år).
6 børn, hvoraf i hvert fald 5 blev voksne. Datteren Kirsten blev 1752 gift med snedker Claus Mortensen Grundtvig, kaldet Sack (søn af Morten Mortensen Sak og Gunnel Christiansdatter). Datteren Sophie blev gift med Thulle Michelsen, borger og møller i Nykøbing Sj. Sønnen Lars blev gift med Zire Cathrine Sørensdatter. Han var købmand i Nykøbing Sj.

5 x tip-oldeforældre
456-457. Morten Mortensen Sak/Sack (vist død 1758) og 1. hustru Gunnel Christiansdatter.

460-461. Thommes Thommesen, af Nykøbing Sjælland. Han blev 2. gang i december 1700 i Nykøbing Sj. gift med Anne Thomasdatter. Thommes Thommesen var gift 1. gang med Karen Truelsdatter, død ca. 1699.

6 x tipoldeforældre
912-913. Morten (Hansen Grundtvig ?). Han var gift med Ellen Andersdatter, der var død i 1736. Hun blev 2. gang gift med Rasmus Sach, der var død før 1736.
Slægten hed vistnok oprindeligt Grundtvig og havde fælles oprindelse med den kendte Grundtvig-slægt, men pga. Moderens 2. ægteskab med en Sach, brugte de også dette navn i nogle generationer. Senere generationer gik over til at bruge Grundtvig navnet igen.