The Mayflower 500. Af Gary Boyd Roberts
Som bekendt er USA en republik uden royal arvefølge, og uden et egentligt aristokrati. Amerikanerne har et had/kærlighedsforhold til deres valgte præsidenter, afhængigt af politiske præferencer, men genealogisk set er amerikanerne stærkt optaget af præsidenternes slægtsforbindelser. Dette ses af Gary Boyd Roberts bog med anetavler, omtalt her i SLÆGTSMAGASINET.
På samme måde er det nærmeste man i USA vel kan komme på et aristokrati er Mayflower-emigranterne.
Mayflower er navnet på det skib, der i 1620 kom til Massachusetts i Amerika med kolonister, der skabte kolonien Plymouth. Det var ikke det første skib med kolonister, men absolut det mest berømte – måske fordi Mayflower var starten på en kontinuerlig og omfattende kolonisering af den amerikanske østkyst. Perioden 1620-1640 kaldes på engelsk”The Great Migration” og omfatter talrige skibe fra England med nye kolonister.
Men Mayflower er i eftertiden blevet nærmest mytologiseret, og at være efterkommer efter kolonisterne fra netop dette skib er på en måde en slags adelsskab i mange amerikaneres bevidsthed. Der findes oven i købet en forening for Mayflower-efterkommere, som man kan blive medlem af, hvis man kan dokumentere sin afstamning. Det anslås er der er mellem 30 og 50 millioner med Mayflower-afstamning!
I anledning af 400-året for Mayflowers ankomst i 2020 var der et utal af arrangementer og udgivelser, der markerede fejringen (noget af det blev dog ikke så omfattende pga. Corona-pandemien). Blandt andet udgav New England Historic Genealogical Society (NEHGS) bogen The Mayflower 500 af Gary Boyd Roberts. Den omfatter 585 slægtslinjer fra omkring 22-23 af de familieoverhoveder, der var ombord på Mayflower og som efterlod sig efterkommere, til en lang række kendte amerikanere eller deres ægtefæller. Blandt disse kendte er der både præsidenter, historikere, forfattere, opfindere og skuespiller o.a. Man kan finde både skuespillere som Richard Gere, Ethan Hawke og Jodie Foster o.m.a., og opfindere som brd. Wrigth, forfattere som Ernest Hemingway og Laura Ingalls Wilder, og præsidenter som de 2 x Adams, 2 x Bush, F. D. Roosevelt, Calvin Coolidge m.fl.
Alle slægtslinjer består udelukkende af navne, med undtagelse af den kendte person som slægtslinjerne fører til. Da der er mange sammenfald mellem efterkommere pga. indgifte, er der ved mange af slægtslinjerne oplysninger om disse, og i de fleste tilfælde er de vist på samme side eller den efterfølgende. Nogle af de kendte har op til 6 eller 7 linjer tilbage til Mayflower passagererne, f.eks. Richard Gere. Ved hver slægtslinje er der angivet litteraturhenvisninger, idet forfatteren næsten udelukkende har anvendt trykt eller i hvert fald publicerede kilder. Manglen på primære kilder kan synes problematisk, men mange af kilderne er artikler fra anerkendte og dygtige genealoger, eller leksikale opslagsværker, med stor pålidelighed.
Der er 3 tillæg (appendix’er) i bogen med slægtslinjer af samme karakter som i den øvrige bog. Den første er slægtslinjer fra søskende til disse Mayflower-kolonister. Den anden er nogle slægtslinjer, der på baggrund af DNA-undersøgelser viser slægtslinjer fra en person, der formentlig er søn af en Mayflower-emigrant i stedet for den oprindeligt angivne fader (altså p.g.a. et førægteskabeligt sidespring). I dette tillæg findes f.eks. skuespilleren John Wayne. De sidste tillæg omhandler en række slægtslinjer til medarbejdere hos NEHGS.
Bogen har inddelt de kendte amerikanere i forskellige afsnit efter deres metier i afsnit med overskrifter som ”Entertainment Figures”, der så er opdelt i skuespiller, musikere etc. Bogen har også en alfabetisk indholdsfortegnelse på de kendte amerikanere, samt et udmærket navneregister bagerst.
The Mayflower 500 er værk for alle dem, der elsker at svælge i de kendtes slægtsforbindelser – sådan som os på SLÆGTSMAGASINET. Det er bestemt ikke et kulørt værk, for der er ikke et eneste billede i bogen.
Bogens største mangel er dog fraværet af slægtstavler, der kan vise slægtskaberne imellem de kendte amerikanere. Det kunne have været en stor hjælp til at forstå slægtssammenhængene. Fraværet af årstal og andre informationer på de slægtsled, der er imellem Mayflower-kolonisterne og deres kendte efterkommere, er også en mangel, som er ærgerlig, da kronologi og stedangivelser er vigtige faktorer til at forstå den sammenhæng og tid, som de enkelte slægtsled levede i. Fraværet kan vel kun forklares ud fra pladsbesparende hensyn.
Men The Mayflower 500 er alt i alt et godt bekendtskab for os slægtsforskere og andre, der er nysgerrige på de kendtes slægtsskabsforhold, og på historiske sammenhænge i det hele taget.