Udkast til anetavle for “bibelsmugler” Hans Kristian Neerskov

Alle rettelser og tilføjelser er velkomne!
Hans Kristian Neerskov har gennem Søren Sørensen Melgaard og hustru Birgitte Jørgensdatter anefællesskab med cykelrytter Ole Pingel, tidligere politiker Karen Hækkerup, filmpioneren Rasmus Bjerregaard, komponisten Adolf Riis-Magnussen, og koreografen Jan Borall.
Gennem anerne nr. 856 & 857, Niels Gregersen og hustru, har Neerskov anefællesskab med cykelkommentator, filminstruktør og forfatter Jørgen Leth (f. 1937), skuespiller Aksel Erhardsen (1927-2010), ishockeyspiller- og træner Per Holten Møller (f. 1952), kunstmaler Jens Møller-Jensen (1869-1948), dennes søn arkitekt Viggo Møller-Jensen (1907-2003) og dennes søn igen industriel designer Jens Møller-Jensen (1938-2024), teolog og forfatter Joakim Garff (f. 1960), erhvervsjournalist og forfatter Birgitte Erhardtsen, filmpioneren Thomas S. Hermansen (1867-1930), komponist Leif Thybo (1922-2001), tv-værten Camilla Miehe-Renard (f. 1965), journalist og redaktør Jens Anton Jensen (1862-1927), forfatter Erik Valeur (f. 1955), scenografen Søren Frandsen og forfatter Kelvin Lindemann (1911-2004).

Anetavle for frikirkepræst og forfatter H. K. Neerskov

Proband
Hans Kristian Peter Neerskov. Født d. 12/5 1932 i Lyngby, Toftebæksvej 33 (døbt d. 24/7 af Sværdborg i Lundtofte Kirke). Indskrevet i Trinitatis kirkebog. Død d. 31/3 2017. Fhv. præst i Pinsekirken, forfatter og Bibelsmugler. Neerskov “var en dansk præst, forfatter og menneskerettighedsaktivist. Neerskov stiftede i 1964 Dansk Europamission, der arbejdede for at hjælpe kristne bag jerntæppet. Man smuglede blandt andet millioner af bibler ind bag jerntæppet under den kolde krig, og Neerskov blev i den forbindelse arresteret 13 gange i forskellige kommunistiske lande.
I 1974 var Neerskov med til at oprette Den Internationale Sakharov Komite, efter at den sovjetiske dissident og Nobel-prismodtager Andrej Sakharov havde opfordret til oprettelsen af en sådan komite. Neerskov mødtes flere gange personligt med Sakharov i Moskva, inden Sakharov blev sendt i internt eksil. Den Internationale Sakharov Komite gennemførte blandt andet høringer på Christiansborg, hvor sovjetiske dissidenter fortalte om den politiske og religiøse forfølgelse i Sovjetunionen og andre kommunistiske lande. Disse konferencer blev aktivt forsøgt modarbejdet af KGB og danske kommunister.
Neerskov skrev mere end 40 bøger, herunder bogen Hvor øst og vest mødes fra 1974, som siden er udkommet i over 10 millioner eksemplarer i 26 lande, hvilket gør Neerskov til en af de mest sælgende danske forfattere nogensinde.
Neerskov var til sin død aktiv i menneskerettighedsarbejde i regi af både Den Internationale Sakharov Komite og Dansk Europamission, der bl.a. arbejder i flere muslimske lande, hvor menneskerettighederne undertrykkes. Det førte til, at Neerskov blev opført på den iranske stats dødsliste
.” (Wikipidea)

Forældre
2-3.
Alfred Ernst Augustinus Neerskov, født d. 2/1 1897 i København (Skt. Jakobs sogn/Johannes sogn). Han blev d. 15/6 1925 i Garnisons kirke gift med Astrid Kloch, født d. 25/7 1898 i Odense, Dronningensgade 10 (døbt d. 28/8 i Skt. Knuds sogn). Udtrådt af Folkekirken 1960. Alfred Ernst Neerskov var grosserer i København.

Bedsteforældre
4-5.
Peter Christoffer Neerskov, født d. 20/12 1861 i Kr. Eskilstrup (døbt d. 18/4 1862). Han var vistnok død d. 28/3 1919. Han var branddirektør, arkitekt. Han var gift med Christine Nielsen, født d. 22/12 1861 i Lunderød, Tølløse sogn (døbt d. 9/3 1862). Hun nævnes som enke d. 28/3 1919. Hun døde d. 2/8 1926 i Glaemosegård i Tølløse (begravet d. 7/8 i Garnisons sogn). Familien boede fra senest 1903 i Lundsgade 6.

6-7. Niels Christian Kloch, født d. 20/4 1864 i Skive (døbt d. 10/7). Han var 1890 handelsbetjent i Varde.

Købmand i Odense. Han blev gift d. 25/7 1893 i Varde med Helga Henriette Haunstrup, født d. 29/9 1869 i Varde. Familien Kloch boede 1898 i Dronningensgade 10 i Odense, men 1901 i Thorsgade 2.

Oldeforældre
8-9.
Peder Larsen, født 1827 i Jystrup sogn. Han var gift med Ane Sophie Larsen, født d. 18/10 1821 i Valsølille sogn (hjemmedøbt d. 20/10 – i kirke d. 16/12). Peder Larsen var husejer og træskomager i Sønderstrup by, Kr. Eskilstrup. Peder Larsen tjente sidst i 1840’erne i Jystrup mølle, men var 1850 fraværende, indkaldt til krigstjeneste.

10-11. Niels Pedersen. Født ca. 1816. Han døde d. 4/5 1869 i Lunderød (begr. d. 12/5, 53 år). Han var gift med Bodil Augustinussen, født ca. 1828 i Nr. Asmindrup. Hun døde d. 27/2 1890 i Lunderød (begr. 8/3). Niels Pedersen var gårdmand på Flæmosegård i Lunderød, Tølløse sogn.

12-13. Hans Bull Kloch, født d. 25/9 1826 i Hinge, Thorning sogn (døbt d. 27/4 1827). Han døde d. 24/12 1905 i Skive (begravet d. 29/12, 79 år). Hans Bull Kloch var købmand i Skive. Han blev d. 4/10 1855 i Skive gift med Severine Marie Melgaard, født d. 13/12 1830 i Skive (døbt d. 5/4 1831). Død d. 23/8 1911 i Hjørring (begravet d. 28/8 i Skive, 80 år). Hun var 1855 husholderske på Hovedgården Nygaard i Ejsing sogn, Ringkøbing amt.

14-15. Hans Vulf Ølgaard Haunstrup, født 1832 i Varde. Død 1911. og hustru Mathilde Rudophine Sophie Hansen, født 1835 i Varde. Hans V. Ø. Haunstrup var købmand i Varde. Familie boede 1880 i Hospitalsgade 173. Han nævnes som tobaksfabrikant og handelsagent. Hans Vulf Haunstrup tjente 1850 hos kroholder, Niels Jochum Thomsen, i Varde.

Tip-oldeforældre
16-17.
Lars Pedersen, født ca. 1779 i Jystrup. Husmand i Jystrup. Han var gift med Ane Kirstine Mortensen, født ca. 1789 i Jystrup. Lars Pedersen og Kirstine boede 1845 på aftægt hos datter og svigersøn, væver Christen Jensen, i Krudthuset i Jystrup.

18-19. Lars Olsen. Indsidder i Olds. Han var gift med Kirstine Olsdatter.

22-23. Augustinus Andersen, født ca. 1791 i Sdr. Asmindrup sogn. Han var gift med Karen Pedersdatter, født ca. 1803 i Hvalsø sogn. Augustinus Andersen var gårdmand i Alkestrup i Sdr. Asmindrup.

24-25. Andreas Hoffmann Kloch, født d. 31/8 1802 i Thorning. Andreas Hoffmann Kloch var drejer i Astrup, Hinge sogn. Han blev d. 12/1 1826 i Kragelund gift med Marie Cathrine Theilgaard, født 1806 i Odense (hjemmedøbt – dåben konfirmeret d. 5/2 i Skt. Knud). Hun døde d. 29/10 1870 i Skive. Hun nævnes i FT-1834 som gjordemoder.

26-27. Søren Sørensen Melgaard, født 1792 i Futting, Thorsø sogn, Houlbjerg hrd., Viborg amt (døbt 2. søndag efter påske). Han døde d. 3/9 1856 i Skive (begr. d. 9/9). Han må være kommet til Skive før 1820 og har formentlig lært drejer-faget dér. Han blev 1.gang d. 7/12 1821 i Skive købstad viet til Maren Pedersdatter (født ca. 1800). Hun døde d. 22/10 1836 i Skive (begr. d. 29/10). Forlovere Villads Christiansen, tømmermand, Lars Møller, bager, af Skive. Søren Melgaard blev 2. gang gift med Kirstine Ingstrup, født ca. 1796 i Viborg. Hun døde d. 15/3 1860 i Skive (begr. d. 22/3). Søren Melgaard var drejermester i Skive.

28-29. Martin Sommerfeldt Henningsen Haunstrup, født d. 13/5 1798 i Varde. Han var købmand i Varde. Han var gift med Maren Nielsen, født ca. 1794 i Tjæreborg, Ribe amt. Familien boede 1845 i Hospitalsgade 58.

30-31. Niels Jesper Hansen, født 1797 i Varde. Han døde 1849. Han var prokurator og hospitalsforstander i Varde. Han blev d. 11/6 1831 i Varde gift med Henriette Helms, født d. 1/5 1802 i Varde. Hun døde 21/9 1883 i Varde. Familien boede 1845 i Vestergade, vestre del, nr. 32.

Tip2-oldeforældre
32-43. Kendes ikke.

44-45. Anders Jensen, født ca. 1740. Han døde 1816 i Alkestrup, Sdr. Asmindrup. Han var gårdmand i Alkestrup, Sdr. Asmindrup sogn. Han var 2. gang gift 1776 med Cidse Augustinusdatter, født ca. 1752. Død d. 29/6 1836 i Alkestrup, Sdr. Asmindrup (begr. d. 6/7).

46-47. Kendes ikke.

48-49. Diderich Peter Henrichsen Kloch (søn af Henrich Diderichsen Kloch og hustru Mariane Colding), født 1767 i Holstebro (døbt d. 22/2). Han døde d. 18/4 1843. Han var gift med Inger Margrethe Ørum.

50-51. Hans Buhl Theilgaard, født 1769 i Fredericia (døbt d. 9/7 i Skt. Michaelis som søn af guldsmed i Odense Jens Nielsen Theilgaard og hustru Maren Hansen Bull). Han døde d. 25/3 1815 i Odense. Han blev 1800 gift med Anne Henriette Nielsen, født d. 28/10 1767 i Odense. Hun døde d. 3/2 1832 i Odense. De boede 1801 i Vester Gade nr. 283 i Odense. Han var guldsmedemester i Odense, hvor han optoges i lauget 1800. Han fik borgerskab d. 21/5 samme år.

52-53. Søren Sørensen Melgaard, født 1747 i Hvorslev sogn, (søn af gårdmand Søren Jensen Melgaard og hustru Sidsel Sørensdatter). Han døde d. 15/1 1824 i Futting, Thorsø sogn (begr. d. 21/1). Han var gift med Birgitte Jørgensdatter, født 1763 i Futting, Thorsø sogn (døbt d. 2/2), (datter af gårdmand Jørgen Simonsen og hustru Elisabeth Christensdatter Degn). Hun døde d. 26/11 1816 i Futting, Thorsø sogn. Søren Melgaard var gårdmand, siden hen indsidder og daglejer Futting.

54-55. Kendes ikke.

56-57. Christian Linde Haunstrup, født ca. 1760 (søn af sognepræst til Nørup og Randbøl, provst i Nørvang, Rasmus Haunstrup, hvis mor var Maren Vognsdatter Thorup, død 1764, og hustru Susanne Bredstrup). Han døde d. 23/10 1812 i Varde, 52 år. Han var ”consumtionscontroleur” og overtolder i Varde. Han blev d. 9/4 1790 gift med Anne Cornelia von der Recke, født 1767 (datter af kaptajn, justitsråd og krigskommisær Ernst David von der Recke og hustru Louise Reetz). Familien boede 1801 i Nørregade 14 i Varde. Der var 4 børn.

58-59. ?? Niels Nielsen, født ca. 1763. Han var husbonde på Krogsgaard mark i Tjæreborg sogn (parcellist af Krogsgaard). Han var gift med Birthe Larsdatter, født ca. 1761. Havde blandt andet en datter, Maren, på 7 år i 1801.

60-61. Hans Nielsen, født ca. 1753. Han var konsumptionsunderbetjent i Varde. Han var gift med Maren Nielsdatter Tranberg, født ca. 1772 (må være datter af Niels Tranberg, død ca. 1772 og hustru Mette Sørensdatter i Varde, der dette år få bevilling til at sidde i uskiftet bo). Familien, der talte 2 sønner og 2 døtre i 1801, boede i Skovbogade 17 i Varde.

62-63. Rudolf Helms, født 1774. Han døde 1833. Han var apoteker i Varde, senere på Fanø. Han blev d. 10/7 1801 i Horsens gift med Anna Sophie Brøndsted (datter af amtsprovst i Horsens Christian Brøndsted, 1742-1823 og 1. hustru Johanne Kirstine Hatting, 1745-1779), født d. 18/8 1774 (døbt d. 23/9 i Fruering). Hun døde d. 20/1 1804 i Varde. Rudolf Helms var gift 2. gang med Mathilde Frisch (datter af stiftsfysicus Andreas Frausing Frisch).

Tip-3 oldeforældre
106-107.
Jørgen Simonsen, født 1724 i Futting (døbt d. 17/12 i Thorsø sogn) (søn af gårdfæster Simon Enevoldsen og ukendt hustru) og død 1782 i Thorsø (begr. d. 16/10). Han blev 2. gang d. 7/3 1762 i Skorup gift med Lisbeth/Elisabeth Christensdatter, der blev født 1729 i Skorup sogn, Århus amt (datter af gårdfæster i Grølsted, Skorup sogn, Christen Nielsen Degn og 1. hustru Karen Nielsdatter). Hun døde d. 9/3 1800 i Thorsø sogn. Hun boede ved FT-1787 som enke hos datteren i Futting.
Jørgen Simonsen var bonde i Futting, Thorsø sogn, Viborg Amt. Han var gift 1. gang med Birthe Christensdatter, død ca. 1762 (skifte d. 13/2 1762). Der var 3 døtre i dette ægteskab.
I Jørgens og Elisabeths ægteskab var der følgende i hvert fald 4 børn.

Tip-4 oldeforældre
214-215. Christen Nielsen Degn, født 1695 i Grølsted, Skorup sogn (døbt d. 30/11). Han døde 1776 i Grølsted (begravet d. 22/3, 81 år og 5 måneder).
Han blev 1. gang d. 10/9 1719 i Skorup gift med Karen Nielsdatter af T….., død 1755 i Grølsted (skifte d. 19/11). Han blev gift 2. gang d. 24/5 1758 med sin kusines datter Maria Christensdatter Nymøller.

Tip-4 oldeforældre
428-429. Niels Nielsen Degn, født ca. 1666 – formentlig i Skorup. Han døde 1742 (begravet d. 24/6, 76 år). Han blev gift d. 3/2 1689 med Anne Christensdatter fra Grølsted. Da Niels Degn og hans familie efterfølgende nævnes i Grølsted, Skorup sogn, kan man tænkes at han har giftet sig til en gård der. Formentlig gårdmand i Grølsted.

Tip-5 oldeforældre
856-857. Niels Gregersen, født omkring 1620. Død senest 1683. Han blev gift med NN (Nielsdatter?). Der kendes 4 – måske 5 børn: Gregers, Inger, Niels, Maren og måske Bodil. Rækkefølgen på børnene kan være svær at sige nøjagtigt, men det ser ud til at Inger og Gregers er de ældste da de blev gift først og fik børn først.